Bylivsgruppen
Grundejerforeningen Grønttorvet har taget initiativ til at stifte en Bylivsgruppe, som er åben for alle beboere, der gerne vil være med til at planlægge, igangsætte og afholde forskellige aktiviteter på Grønttorvet.
Bylivsgruppen arbejder for at styrke fællesskabet på tværs af de mange forskellige byggerier og naboer i området. Gruppen er blandt andet med til at skabe hyggelige arrangementer som Mini-Sankt Hans, loppemarked og sensommerfest – og der er altid plads til nye idéer og engagerede kræfter.
Du kan følge med i, hvad der sker på Grønttorvet, på Bylivsgruppens hjemmeside, mens aktiviteter og nyheder løbende deles i Facebook-gruppen Grønttorvets Bylivsgruppe.
Kontakt Bylivsgruppen
Grønttorvet bliver til det, vi skaber sammen.
Har du en idé til en aktivitet, et arrangement eller et nyt fællesskab i fælleslokalerne eller Grønttorvsparken, og har du lyst til at være med til at føre den ud i livet?
Så kontakt Bylivsgruppen. Vi er altid på udkig efter engagerede beboere, der vil være med til at gøre et godt naboskab endnu bedre.
Community Manager:
Anne Hald Madsen
Tlf.: 44 18 53 00
Mail: community@gfgroenttorvet.dk
Eller besøg hende i Fabula i Grønttorvsparken .










