Fakta A til Z
Du skal dokumentere, at du er studerende for at bo i Magnolia Hus.
Bopælspligt
Alle boliger har bopælspligt og lejer skal derfor registrere sig på adressen i folkeregisteret. Der må bo 1 person i en 1-værelses bolig og 2 personer i en 2-værelses bolig.
Cykelparkering inkl. ladcykler
Cykler parkeres i kælderen. Ladcykler parkeres i særskilt rum i stueetagen.
Depotrum
Alle lejligheder har aflåst depotrum i opvarmet kælder (minimum 1,5 m2) desuden findes der til hver bolig et aflåst locker på gangen ved boligen.
Dørtelefon
I alle lejligheder findes dørtelefon med kamera.
Elevator
I alle opgange. Elevatoren kører også i kælderniveau.
Forbrugsafgifter Fraflytning
Vand og varme betales aconto via huslejeopkrævningen.
El betales direkte til forsyningsvirksomheden.
Internet er inkluderet i huslejen.
Fraflytning
Senest 3 måneder efter færdiggørelse af studiet. Bemærk: Boligen skal fraflyttes senest 10 arbejdsdage før lejemålets ophør.
Fremleje
Korttids- eller ferieudlejning af boligen fx via airbnb er ikke tilladt.
Fællesfaciliteter
- 5 stk. store fællesrum (beliggende på 2. – 6. sal)*
- 6 stk. små fællesrum (beliggende på 1. – 6. sal)*
- Fælles tagterrasse på 6. sal med væksthus
- Fælles grøn gårdhave som deles med de almene ungdomsboliger
- Fælles vaskeri i stueetagen som deles med de almene ungdomsboliger
Bemærk: * Fællesrum er møbleret af PKA med forskellige temaer for indretning fx fællesspisningsmuligheder, stillerum osv.
Fælleslokaler / Grønttorvet
Der findes i stueetagen et fælleslokale, som driftes af Grundejerforeningen Grønttorvet. Dette lokale kan benyttes af alle beboere på Grønttorvet. Lokalet skal bookes.
Desuden findes der på Grønttorvet fælles lokaler, som anvendes til forskellige aktiviteter. Der henvises til bylivsgruppen.
Fælles vaskeri
I stueetagen ligger vaskeriet, som deles med de almene studieboliger. Der opsættes 6 vaskemaskiner og 3 tørretumblere. Lokalet møbleres, så du kan ordne vasketøj eller sætte dig med en bog eller din bærbare computer.
Brugervejledning inkl. priser og betalingsmetode er opsat i lokalet.
Grill
Kun el-grill er tilladt og kun på tagterrassen.
Gulvvarme
Termostatstyret gulvvarme i alle rum med individuelle følere. Dog radiatorer i fælleslokaler.
Gæsteparkering
Tidsbegrænset parkering i markerede p-båse på terræn, herudover i parkeringskælderen under Grønttorvsparken. Betaling på time-basis. Se skiltning.
Husdyr
Det er IKKE tilladt at holde husdyr.
Husorden
Fremsendes sammen med lejekontrakten.
Hårde hvidevarer
Lille køleskab med fryseboks, to stk. induktions kogeplader samt kombi ovn.
Indbetaling af depositum og forudbetalt husleje
Lejekontrakten er betinget af, at lejer ved underskrift af lejekontrakt indbetaler første måneds husleje inkl. aconto vand og varme + 3 md. depositum og 1 md. forudbetalt leje (ekskl. aconto vand og varme).
Indbetalingskort fremsendes sammen med lejekontrakten.
Depositum: Det beløb lejer stiller som sikkerhed for udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Overskydende beløb efter istandsættelse skal tilbagebetales til lejer. I øvrigt henvises til lejekontrakten.
Forudbetalt husleje: Den ene måneds forudbetalt husleje du indbetaler ved indflytningen, er husleje der skal dække den sidste måned du bor i lejligheden. Når du opsiger lejligheden, skal du ikke betale husleje i den sidste måned inden du flytter. Forudbetalt husleje er udlejers sikkerhed for, at du ikke flytter fra den ene dag til den anden, uden at udlejer kan nå at finde en anden lejer.
Huslejebetalingen skal tilmeldes Betalingsservice.
Indboforsikring
Husk at tegne en indboforsikring.
Selv om du måske ikke synes du har så mange ting endnu, er det en god ide med en indboforsikring. Forsikringen vil dække hvis dine ting blive stjålet eller ødelagt af hærværk. Den dækker også hvis du forvolder skader på andre eller deres ting. De fleste forsikringsselskaber tilbyder særlige indboforsikringer til unge.
Istandsættelse
Ved fraflytning skal lejligheden afleveres vel vedligeholdt. Lejemålet er overtaget nymalet og med ny lakerede gulve. Lejligheden skal fraflyttes senest 10 arbejdsdage før lejemålets ophør. Lejer betaler leje i istandsættelsesperioden. Der udleveres ved indflytning link til elektronisk vedligeholdelsesmanual.
Internet/TV
Der etableres en fælles internetforbindelse fra TDC. Internet er indeholdt i huslejen. Wi-Fi-koder udleveres af DEAS ejendomsadministration ved indflytning.
Lejekontrakt
Der må bo 1 person i en 1-værelses bolig og 2 personer i en 2-værelses bolig.
Lejevilkår:
- Ved underskrift af lejekontrakt indbetales første måneds husleje inkl. aconto vand og varme + 3 måneders depositum og én måneds forudbetalt husleje ekskl. aconto vand og varme.
- Husleje for kommende måned betales altid forud.
- Det er ikke tilladt at holde husdyr.
- Fraflytning senest 3 måneder efter afslutning af studie.
- 9 måneders uopsigelighed.
- Nettoprisindeks reguleret husleje.
- 3 måneders opsigelsesvarsel fra lejers side.
Miljøstation – affald
Vi sorterer affald jf. gældende regler fra Københavns Kommune. Bl.a. bio, papir, pap, plast, metal og glas. I stueetagen findes affaldsrum til kildesortering og et affaldsindkast til husholdningsaffald/restaffald.
Læs mere om affaldssortering her eller søg her:
Offentlig Transport
Tæt på Vigerslev Allé St. og Ny Ellebjerg St. – som er et trafikalt knudepunkt med fjern- og regionaltog, S- tog og fra 2024 også en metro. Flere buslinjer fra Gl. Køge Landevej.
Området – GRØNTTORVET
Her bygges i alt 3.000 ejer-, andels- og ejerboliger. Bydelen er centreret om den 23.000 kvm store Grønttorvspark, hvor frugttræer, spisehus, orangeri, spejlbassin og integreret daginstitutioner vil skabe et frirum til beboere i alle aldre. Hele området er udbygget med udgangen af 2022. Dog vil der være belægningsarbejde omkring Grønttorvsparken og Torveporten i starten af 2023.
Parkering
Det er ikke muligt at parkerer i kælderen under ejendommen, der henvises til parkeringskælderen under Grønttorvsparken.
RKI
Alle lejere tjekkes i RKI. Det er ikke muligt at leje en lejlighed, såfremt man står opført i RKI
Solceller
Placeret på tagfladen. Strømproduktion anvendes som tilskud til fællesudgifter til fælles belysning og elevator drift.
Spørgsmål til lejekontrakt & betaling
Har du spørgsmål til lejekontrakten eller til betaling, skal du kontakte DEAS. Du finder din kontaktperson på følgebrevet, som følger din lejekontrakt.
Tagterrasse
På 6. sal findes en fælles tagterrasse med væksthus og plantebede.
Underskrift
Alle lejekontrakter underskrives elektronisk ved hjælp af NemId / MitID.
Vedligeholdelsesmanual/beboermappe
Ved indflytning udleveres et link til en elektronisk vedligeholdelsesmanual/beboermappe. Her kan du finde mange oplysninger om din bolig og diverse kontaktoplysninger.
Ventilation
Alle lejligheder er tilsluttet mekanisk genveks-anlæg med udskiftning af luft via indblæsning i skabssokler eller gulvriste og udsugning via emhætte og loftventiler i badeværelse.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem dette faktablad og lejekontrakten er det altid lejekontraktens bestemmelser, der er gældende.