Der blev vejet og nøje udvalgt de bedste grøntsager og jordbær, da FællesGro indtog Grønttorvsparken i går. Her var glade Grønttorvsbeboere mødt op for at hente deres allerførste høstpose, der denne gang bl.a. bød på friske kartofler, asparges, blomkål og jordbær – direkte fra Nørbys Grøntsager på Stevns.

Andre havde valgt at lægge vejen forbi Grønttorvsparken for at høre mere om konceptet, som går ud på, at man hver halve høstsæson betaler et beløb og dermed hver torsdag mellem kl. 16 – 19 kan afhente en ugentlig høstpose ved skuret i Grønttorvsparken.

Du kan læse mere om FællesGro her eller på faellesgro.dk.