Med indvielsen af kultur– og spisehuset i ”Plads 23” bliver der skabt et naturligt center for aktiviteter for beboerne og brugerne af Grønttorvet. Her bliver der plads til både arrangementer, kulinariske oplevelser, kreativitet og et nyt kontorfællesskab  

Med indvielsen af kulturhuset ”Plads 23” er der nu etableret et naturligt mødested for borgerne i de 3.000 boliger, der de seneste år er skudt op på Grønttorvet. Her er fællesskabet og hele identiteten i den nye bydel sat i højsædet.  

I sin indvielsestale fremhævede adm. direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig, at kulturhuset fra begyndelsen har været en uadskillelig del af tanken bag Grønttorvet som en selvstændig bydel med sin helt egen identitet. 

  • Siden vi købte grunden til Grønttorvet, har vi haft i sinde at etablere et fælles kulturhus. Jeg kommer oprindelig fra landet, og visionen for Grønttorvet er at skabe en landsby i byen med plads til alle uanset social status. Tanken er, man skal mødes og skabe fællesskaber på tværs i forsamlingshusene, ligesom man gjorde på landet. Plads 23 er derfor en stor del af Grønttorvets DNA, og jeg håber, alle beboerne vil tage huset til sig i den ånd, det er skabt. Vi skal bruge huset, men også respektere hinanden som mennesker og tage hensyn til hinanden, så der er plads til alle, sagde Hans-Bo Hyldig. 

 

Gourmetoplevelser og kultur  

Kulturhuset er dog ikke alene bydelens, men hele Københavns, nye kulturelle samlingspunkt, der skal skabe nye fællesskaber i krydsfeltet mellem mad, kunst og kultur. I kernen af huset laver kokkeduoen Grau & Milsted langbordsmiddage med sharefood-retter, mens stueetagen rummer legeplads til børn, en kino til filmvisning samt rum til kulturarrangementer. Det bliver dermed et hus fyldt med fællesspisninger, barselsaktiviteter og kulturelle oplevelser, en arbejdsplads for kulturens selvstændige og en legeplads for både store og små.  

 

Bygget af genbrugsmaterialer med Lendager som arkitekt 

Et gennemgående tema for Plads 23 er genbrug. Fra start har FB Gruppen haft ambitionen om at opføre et fælleshus via genbrugsmaterialer fra de gamle torvehaller. Arkitektvirksomheden Lendager, der er specialiseret i bæredygtig arkitektur, blev derfor hyret ind til opgaven. 

  • Kulturhuset var vores første projekt med scanning og analyse af industri og byggeri for materialer mhp. efterfølgende genanvendelse i et bæredygtigt byggeri. Kulturhusets facader, trappe og stålkonstruktion er derfor opført af gamle skilte og facader fra de gamle torvehaller, fortalte Nikolaj Friss fra Lendager, der havde godt kendskab til Grønttorvet, da deres første kontor lå ovenpå et kølerum i en af hallerne.

Et af de genbrugsmaterialer, arkitekten især lagde vægt på i sin fortælling, var torvehallernes betonelementer fra 50´erne, der er bevaret og integreret i Kulturhuset. Stolperne er sandblæst, opbevaret og efterfølgende genopført som facader. Noget af historien fra det gamle grønttorv er derfor bevaret og forbinder den nye bydel med områdets historiske fortid.  

  • Både projektering og byggeproces har været tidskrævende på grund af brugen af genbrugsmaterialer, der stadig er relativt nyt. Vi har fra begyndelsen kunnet mærke en stor interesse for kulturhuset og en utålmodighed over den forsinkelse, der opstod undervejs, men nu glæder vi os over opførelsen af et bæredygtigt kulturhus opført i genbrugsmateriale – og til at opleve borgerne indtage stedet og bruge det til mange forskellige ting lige fra spisning og oplevelser og til arbejde, sagde Hans-Bo Hyldig.