Henover resten af året og starten af 2022 vil Retortvej være præget af forskellige anlægs- og vejarbejde, som bl.a. skal gøre strækning mere sikker for gående og cyklister.
Arbejdet vil bl.a. omfatte:
- Cykelstier fra Ingrid Marievej til Værkstedsvej på begge sider af Retortvej
- Lyskryds på Retortvej ud for James Grievevej
- Plantning af træer
- Etablering af midterheller
- busstoppested ved Degneæblevej
I hele anlægsperioden vil bussen i retning mod Vigerslev Allé blive omlagt. Den vil køre ad Vigerslev Allé indtil Kulbanevej åbner, hvorefter den vil køre ad Kulbanevej. Retortvej ensrettes desuden fra Vigerslev Allé mod Folehaven i anlægsperioden.